Domino’s leverer nu sine pizzaer med Hungry.dk

Nu er der nye muligheder for nem og hurtig udbringning af take away fra den internationale mastodont Domino’s Pizza. Allerede fra uge 25 i sommeren 2013 er danske Hungry.dk parat til at tage imod kundernes bestillinger af Domino’s populære pizzaer.

Danmarks nye takeawayportal Hungry.dk samarbejder nu med den internationale pizza-kæde Domino’s Pizza om online bestilling og udbringning af mad. Fra og med uge 25 kan københavnere og roskildenserne få pizzaer, kyllingevinger og desserter fra Domino’s ved hjælp af Hungry.dk. I Hungry.dk glæder man sig over samarbejdet.

– Vi arbejder konstant på at udvide vores sortiment af takeaways og med Domino’s kan vi tilbyde hele otte nye restuaranter i Roskilde og København. Det er vigtigt for os, at vi har et stort udvalg, så vi kan sikre vores kunder noget for enhver smag, fortæller Rune Risom, adm. direktør i Hungry.dk.

Store forventninger til samarbejdet

Rune Risom har store forventninger til det nye samarbejde mellem Domino’s og Hungry.dk, et samarbejde som ikke kun skaber nye muligheder for kunderne, men også for Hungry.dk.

 

– Vi er selvfølgelig stolte af, at en stor og international virksomhed som Domino’s har valgt at samarbejde med en relativ ny virksomhed som os. Det er et skulderklap, der motiverer os til at fortsætte vores arbejde med at gøre Hungry.dk til landets førende portal for online madbestilling, siger Rune Risom.

 

God kundeservice og kvalitet er vigtige ingredienser

Hungry.dk er kendt for at lægge vægt på god kundeservice og kvalitet. For at give kunderne den optimale service tilbyder portalen en online rabatordning, der giver brugerne mulighed for at optjene stempler ved hver bestilling, så de får et gratis måltid for hvert tiende stempel fx. ved Domino’s. Hungry.dk bruger også Fødevarestyrelsens Smiley-ordning.

 

–  Det er vigtigt for os, at vores kunder får en god oplevelse, når de benytter Hungry.dk. De skal kunne være sikre på at få leveret rigtig lækker mad fra de restauranter, vi samarbejder med. Derfor har vi det krav, at restauranterne skal leve op til Smileyordningen, uddyber Hungry.dk’s adm. direktør.